Jeg er kiropraktor uddannet fra Syddansk Universitet i 2023 og arbejder med en grundig, evidensbaseret tilgang og et stærkt fokus på dig som menneske. Med en baggrund som tidligere professionel ishockeyspiller har jeg en indgående forståelse for kroppen, belastning og skader – erfaring jeg aktivt bruger til at hjælpe dig sikkert og effektivt tilbage til en velfungerende hverdag.
Jeg behandler dagligt både akutte smerter og længerevarende problematikker – fra simple til komplekse tilstande. Hos mig får du altid en grundig undersøgelse, hvor alvorlig sygdom først udelukkes, efterfulgt af en målrettet og individuel behandlingsplan.
Du får konkrete øvelser og redskaber, så du selv kan tage aktiv del i din bedring og ofte opnå hurtigere resultater.
Jeg har særlig erfaring med kæbeproblematikker, svimmelhed, tinnitus og hovedpine og indgår i et tæt samarbejde med specialiserede tandlæger i København. Her anvendes blandt andet avanceret bidanalyse (tekscan), som giver præcis indsigt i kæbens funktion og sikrer en mere effektiv behandling.
Jeg er efteruddannet i ultralyd og videreuddanner mig løbende. I klinikken tilbyder jeg både ultralyd og røntgen, og ved behov henviser jeg til MR-scanning for at sikre den mest præcise diagnose – så du får den rigtige behandling fra start.
Min behandling er altid helhedsorienteret og skræddersyet til dig. Jeg kombinerer forskellige teknikker som muskeltests, dry needling (akupunktur), Anatomy Trains, K-laser og shockwave, alt efter hvad der giver bedst effekt. Samtidig arbejder jeg tæt sammen med fysioterapeuter, læger og tandlæger for at sikre det optimale forløb.
Mit mål er enkelt: at hjælpe dig hurtigt og trygt tilbage til en hverdag med mindre smerte og mere bevægelsesfrihed. Du bliver mødt i øjenhøjde med klar kommunikation, så du altid ved, hvad vi gør – og hvorfor.
